Det er sjovt, udfordrende og spændende at spille spil. Det er en kulturel praksis, der hører til i mange forskellige kulturer, og har været kendt lige siden egypterne, som menes at have opfundet kalaha. Selv i dyreriget leger ungerne med hinanden. Her udvikler de færdigheder i sammenspil med leg, for at forberede dem selv på at skulle jage på et tidspunkt.
Spil har gået gennem en stor, men langsom udvikling gennem tiden. Stor, fordi så mange mennesker til dagligt spiller spil, eller på en eller anden måde beskæftiger sig med spil. Langsom, fordi det først er de seneste år, med fremkomsten af diverse spillekonsoler og computeren, at spil, og begrebet gaming, især er blevet en lige så stor kulturel faktor som f.eks. musik og film.
Men hvad det ved spillene, at vi bliver ved med at vende tilbage til dem, og nogle gange slet ikke kan stoppe med at spille igen? Det har forskeren Rune Lundedal Nielsen, forsker ved Københavns universitet undersøgt.
Det kan kategoriseres i tre overordnede grupper, med følgende citat fra cyberhus.dk (https://cyberhus.dk/artikel/hvorfor-er-det-sjovt-spille-computerspil)
” For det første er der er mange, der rigtig godt kan lide at udforske nye verdener. De kan godt lide at kaste sig ud i ukendt territorie og komme hele vejen rundt i de her universer,” fortæller Rune om den første gruppe spillere.
“Så er der nogen, der primært spiller for det sociale. De spiller for at snakke med andre mennesker, for at hjælpe hinanden, få venner og den slags,” fortæller Rune, inden han går videre til den sidste gruppe – Dem, der spiller computerspil for at kunne konkurrere med andre. “Personerne i denne gruppe vil måske stige hurtigt i level, blive den første på serveren der opnår et eller andet eller de vil gerne, som mig selv, konkurrere med andre mennesker og komme op i første division,” forklarer Rune.
Det er også vildt at tænke på, og giver god mening, når næsten op mod 2 milliarder mennesker spiller computerspil. Der er selvfølgelig en masse bekymringer forbundet med den store udbredelse af computerspil. Debatten har i mange år omhandlet brugen af vold i forskellige spil, der især har bekymret forældre men også hele samfundet som sådan. Heldigvis findes der ikke-volddige spil, som f.eks. de mange kabaler og gratis spil du finder her på hjemmesiden.
Skriv et svar