Napoleon Kabale - Spil Napoleon Kabale gratis online

Her på siden kan du spille Napoleon Kabale gratis online. Det virker på både Windows og Mac. Længere nede på siden kan du læse om regler, og hvordan du spiler.

Napoleon Kabale – en sjov, gratis og anderledes kabale!

Napoleon Kabalen er en anderledes kabale, der fungerer som et afbræk fra de mere traditionelle kabaler såsom 7-kabalen. Den kræver nemlig nogle helt andre strategier, hvis den skal ‘gå op’ i sidste ende. Den er både sjov og hyggelig at lægge, og vi tilbyder den helt gratis lige her på siden. Kabalen lægges af én person, så du behøver kun din computer eller tablet for at nyde denne udfordrende kabale.
Kabaler findes normalt i mange variationer, der grundlæggende handler om at få samlet og sorteret et normalt sæt spillekort i den rigtige rækkefølge og de rigtige kulør. Den opstilles automatisk i denne online version, så hvis du pludselig ser dig fanget, og ikke kan foretage nye træk, kan du så nemt som et tryk på en knap, genstarte kabalen og spille igen!

Napoleon Kabalen minder på mange måder om 7-kabalen, men opsætningen og reglerne gør den en smule anderledes og på nogle punkter mere udfordrende. Så hvis du er en rutineret kabale-lægger skal du klart prøve kræfter af med denne variant! Man skal nemlig tænke en smule anderledes og den kræver strategisk snilde.
Sådan spilles og opstilles en Napoleon Kabale
I denne version spiller du mod dig og tiden. Det kan være sjovt at holde styr på hvor mange træk man bruger og hvor lang tid. På den måde kan følge med i om, man bliver bedre og bedre til at lægge kabalen.

Napoleon kabale gemmer ikke på så mange hemmeligheder, og er yderst overskuelig i den forstand, at man har overblikket over alle kortene på samme tid. Den opstilles ved, at alle 52 spillekort lægges ud i 8 stabler, hvor de fire kolonner til venstre består af 7 kort og de fire kolonner til højre har 6 kort.
Udover de 8 kolonner er der fire frie celler; de 4 åbne pladser oppe i venstre hjørne. Her kan man frit flytte et hvilket som helst kort til, hvis man ikke kan flytte et bestemt kort til en anden kolonne. Dermed bliver det strategisk, hvornår man skal udnytte de fire frie celler til at skabe nye muligheder, da kortene kun kan flyttes tilbage i overensstemmelse med reglerne for en Napoleons Kabale.
Oppe i højre hjørne finder man åbne pladser for hvor de fire kulør hver især lægges i deres rigtige tal-rækkefølge. Har man fulgt den rigtige sekvens for alle spillets kort ved at stable dem på disse fire åbne pladser, vindes spillet og kabalen går op.

Spillets Regler

Reglerne for hvordan man kan flytte kort i en Napoleon Kabale er rimelig simple. Man skal blot følge disse krav:
– Et hvilket som helst kort kan kun flyttes hvis det kort du vil placere dit flyttekort til, er af én højere talværdi. Dvs. 5’ere kan kun flyttes oven på 6’ere.
– OG, hvis det flyttede kort er et rødt kort (hjerter, ruder) så skal det modtagende, andet kort være sort (spar, klør): således at rød hjerter fem kun kan flyttes til spar eller klør 6. Stablesekvensen for kolonnerne skal altså alternere mellem røde og sorte kort.
– Har du bygget en stabel i den rigtige sekvens, kan du flytte hele kort-sekvensen på én gang.
– Kort-sekvensen går fra konge og ned til es, i fortløbende rækkefølge.
– Bliver en af de 8 kolonner fri, er det kun muligt at flytte en konge hertil.
– Alle kort kan til enhver tid flyttes op på en af cellerne i venstre hjørne, men kan kun flyttes tilbage ved at følge de øvrige regler for flytning af kort.
– Dit mål er at stable 4 sekvenser fra konge til es. Lykkedes det, vil kabalen selv fordele kortene op i fire celler i højre hjørne. Undervejs kan det selvfølgelig være nødvendigt selv at flytte kortene til de fire ‘hjemme’-celler.

Tips og tricks

I denne online version af Napoleon Kabale er der indbygget nogle smarte funktioner, der gør spiloplevelsen sjovere og mere flydende. Hvis man dobbeltklikker på et kort, som kan har adgang til at blive flyttet enten op i ‘hjemme’-cellen eller til en ny kolonne, vil spillet selv flytte kortet for én. Så slipper for man for det besvær og kabalen kan samtidigt løses hurtigere end ved manuelt og flytte kortene.
Hvis du vil fortryde et eller flere træk, er dette også en mulighed. Du skal blot trykke (Crtl+Z) samtidigt for at gå tilbage i dine træk.

God fornøjelse!